Coaching
Gennem coaching hjælper man klienten til at udnytte sit fulde potentiale på et hvilket som helst tema eller livsområde. Det kan være et ønske om at nå et eller andet mål eller forbedre en egenskab. Der kan coaches på alt, hvor man ønsker forandring eller forbedring eks.: selvværd, økonomi, uddannelse. bolig, børn, kreativitet, helbred, parforhold, livsværdier, arbejde, venner. stress o.s.v.
Med en speciel spørgeteknik bliver du bevidst om dit potentiale for at realisere ethvert ønske. Som din coach vil jeg udfordre, inspirere og og motivere dig – hjælpe dig med at ændre nuværende adfærd med nye indsigter og veje til forandring – være din fortrolige og hjælpe dig til et liv i balance.
Tankens Kraft
Gennem tiderne er der skrevet megen litteratur om mulighederne ved at blive bevidst om “tankens kraft”.
Der er også mange ordsprog, som fortæller os, at vi er medskabere af vores virkelighed – blandt andet “Man høster, som man sår”.
Det er i realiteten også en henvisning til karmaloven – loven om årsag og virkning.
Der er også mange beviser på, at vi ved positiv tænkning kan påvirke vores helbred.